Studerer regnormen.

Inden regnormene kommer på deres hotel, tæller vi dem og måler hvor lange de er. 

Sofie holder ormen og mærker dens bevægelse og de mange led den benytter.  

Vi måler regnormene ved at lade dem strække sig godt ud på et papir, hvor vi sætter blyantstreger. Vi er opmærksomme på, hvor små de kan gøre sig og hvor lange de kan gøre sig. Ledfunktionen.  

Ormene får fred og
 ro i deres midlertidig hjem

2 hoteller med 6 orme i hver. 

Middagen er serveret. 

Hotellet er indviet. Krykkerne kommer til opbevaring i kælder hvor der er mørk og køligt. De skal være fugtig hele tiden, da ormene dør hvis de tørre ud.  

Matrialler til ormebo

Efter tilegnelse af viden omkring ormens trivselvilkår, fik vi fundet materialer til at lave et fint orme bo. Det blev faktisk til 2 hele orme bo, med 6 orme i hver:-)

Sofie fylder skiftevis jord og sand i krykkerne. Vi har valgt glaskrykkerne for at få ormenes gange synlige. 

Sofie fandt et fint sted, hvor der skulle graves efter orme, og der blev indsamlet 12 orme i forskellige størrelser.

Dagens fangst:-) 

Dyreholds opgave. - At bestemme sig for et dyr.

Emne: Dyr i skovbunden.  

Målgruppen: Børnehavebørn.

At bestemme sig for et dyr? – Ormen.

Jeg valgte først at gå på biblioteket for at finde en børnebog om smådyrene i skovbunden. Jeg fandt ”Sjov i naturen med Sabastian (2006) som indeholder mange faktor omkring pasningen og gode ideer til fangst og aktiviteter om dette emne og til denne målgruppe. Sammen med min datter Sofie på 5 år kiggede vi bogen igennem.  Hun udviste stor begejstring omkring ormene og viste præcis hvor de kunne findes. Af baggrund af denne store interesse hun havde omkring dette dyr, besluttede vi os for at holde orme og studere deres levevilkår. Hvad er forskellen mellem orme og mennesker, deres kost, deres vilkår, deres styrke og svagheder.   

Efter lidt højtlæsning er der allerede en god fornemmelse omkring ormens levevilkår, som er  blevet begrebsliggjort og uddybet.  

Næste skridt er at finde de få materialer dette orme bo skal bestå af.  

Nyt fra biotop.

Det er noget tid siden, jeg sidst var på besøg ude ved min biotop. Det gjorde dog ikke oplevelsen mindre, men tværtimod. Fra jeg drejede af ved vejen og ind mod skoven, blev jeg overrasket af den hule der mødte mig. Skoven havde fået et grønt tag foroven. Smukt. 

Det næste der fangede min opmærksomhed, da jeg nærmede mig min biotop var, at åen som løber igennem området, næsten var helt i stilstand. Hvor man i foråret kunne høre den nærmest bruse afsted, var der få steder, hvor der slet ikke var noget vand.

 

Jeg har ledt efter mine 5 planter. Mine 2 små grandtræer ligner selv selv. Mosen er der stadig. - Men hvor er vorteroden?? Tror jeg fandt min døvnælde, som er på billedet ovenover. Derudover fandt jeg de ahorntræer, som jeg havde fundet et blad af. Der er en del ahorntræ på min biotop, men de er meget små, med tynde stammer. 

Nyt fra dyrene på min Biotop i August.

De første dyr jeg mødte var biller og dræbesnegle. Det har småregnet lidt de sidste par dage. Herefter kom skovsneglen, og da jeg havde bevæget mig lidt rundt på biotopen, begyndte frøerne at hoppe rundt omkring 

mig. Der var mange af dem og de var ikke så store igen. De prøvede at gemme sig under grene og blade. Jeg fik lidt billeder af dem.

Have sneglen er stadig til at finde. 

Skovsneglen. 

Min lille brune frø. Meget hurtig og svær at fange på kamera:-) De befandt dem alle sammen på land, og svære at se pga. den brune farve.

Der var rigtig mange biller at finde især midt på stierne.

Snegl og orm fra Biotopen

Dette er en havesnegl (Cepaea hortenses), som findes i mange forskellige farver. Havde kanten på husets munding været mørk, have det været en Lundsnegl (Cepaea nemoralis) Arten er almindelig i Danmark og kan ses i foråret til efteråret. Går i dvale om vinteren. Have sneglen kan være ens farvet, eller have 5 sorte striber som snor sig på sneglehuset. Den spiser planter, og kan ikke bygge dens hus, på steder med højt kalkindhold i jorden. Lever i skove, Det åbne land, og ved vandhuller

Der findes 20 forskellige arter af regnorme i Danmark. De er en vigtig del af nedbryder kæden  som spiser døde planter og dyr, og laver det om til jord. Orme har små bitte led med 8 små børster på hvert led. De bruges til at skubbe ormen fremad i jorden. De tåler ikke får meget lys, og må ikke udtørre  Ormen får et bælte på, når de er kønsmodne. (Kan ses på den orm, som jeg fandt i skoven.) De er tvekønnet, og er i starten hanner som parer sig med hinanden. Først noget tid derefter sker befrugtningen og de bliver til hunner. Herefter ligger æggene samlet i en lille kononne, som ligner en lille citron, nedgravet i jorden 3-4 mdr. før den udklækker med små regnorme.  Regnormen kan godt overleve, selv ved at blive skåret over. Bare det er efter bælte-punktet og nedefter.    

Frø fra min biotop.

Butsnudet frø, som jeg tro dette er.

Spiser insekter, snegle og somme tider orme. Er selv truget af mange dyrarter f.eks. fugle. Graver sig ned i mudder, eller på land om vinteren, og yngler ved vandhuller i foråret. Efter yngling trækker den igen, lidt op på land. Er en truget dyreart, men må i begrænset omfang indsamles til undervisning.  

Den var simplehen så hurtig, men lige et lille frølår :-)