Tekstil opgave. Læder.

Jeg havde noget sort læder tilovers, som jeg valgte at lave nogle sæler ud af. Ville ikke risikerer at nålen på symaskinen sprang, så derfor syede jeg sælerne fast med nål og tråd i hånden. Læder er fint at klippe i og det travler ikke så let. Derfor er det ikke blevet syet op langs siderne. 

Jeg har dækket syningen med en perle.

Tekstil opgave. Symaskineprojekt.

Mit forsøg på at sy en bluse og et par bukser i dukkestørrelse på en symaskine.
Stoffet er 100% bomuld.

  
Først havde jeg lavet et mønster, som jeg kunne klippe efter. Her ses 2 armer, og et dobbelt-foldet for og bagstykke til en bluse.

Det samme havde jeg lavet til bukserne.

Der blev syet og sprættet lidt op igen.

 Men det lykkes dog at give min mand nogle klæder.

Tekstil opgave. Strik.

Strik. 

Selve læreprocessen med at slå masker op og strikke er ikke så vanskeligt og indviklet at huske og lærer. –Men det kræver et godt kendskab og overblik for at opdage fejlende i det tidlige forløb. Det der skal opøvelse i processen, er selve teknikken i stikningen. 

Mine begynder fejl:

Jeg startede med 12 masker, som hurtig blev til 13 og 14 masker. Det ses tydeligt på billedet, at stiktøjet varierer lidt i bredden. Jeg fandt ud af, at fejlen ofte opstod, når garnet lå øverst over stikpinden og ikke nede under. Her fik jeg let lavet en ekstra maske. Dernæst er det tydeligt at se, at der på midten er meget løse masker. Det kom af, at jeg spændte rigtig meget i hænderne og finger i starten, og forsøgte derfor at løsne dette lidt op. (Lidt for meget)

– Det kræver øvelse og tilvænning at få et jævnt fint stikværk ud af processen. Dette lykkes lidt bedre i mit andet forsøg, selvom det stadig ikke er fejlfrit.    

En spontan aktivitet og oplevelse.

I faget VNT bliver aktiviteter dokumenteret med foto. Jeg vælger at beskrive en oplevelse, hvor jeg ikke fangede selve momentet på kamera, men da forløbet var så berigende, beskriver jeg det alligevel.

Ikke alt forløber som planlagt. – Men det er ikke ens betydning med, at man skal forhindre processen. Jeg skulle have 2 børn med på skovtur.

Vi havde taget nogle krukker med som vi ville bruge som fælder til nogle af skovbundens dyr. Vi havde nogle brødrester og noget sukker med til at lokker dyrene ned i fælderne. Udover det, havde vi lidt værktøj, blandt andet en lille skovl, snor og mm. 

Vi kommer ud til min biotop, hvor vi slår os ned. Pigen får straks øje på åen der løber igennem biotopen og mener, på trods det ca. 10 cm. dybe vand, må der må være store fisk i åen, som hun kan fange.

Drengen pakker fælderne ud som planlagt og da jeg er optaget omkring dette, finder pigen selv en mulig løsning for at fange sin store fisk. Hun skal bruge noget snor og har selv fundet en lang pind. Jeg hjælper hende med at binde noget snor fast i den ene ende, af den lange pind. –Så skal hun bruge noget madding og finder nogle brødrester i tasken. Jeg hjælper hende med at binde et hotdogs-brød fast i den anden ende af snoren, velviden at brødet efter kort tid, vil går i opløsning og falde af.

Pigen er godt tilfreds og stolt af sin egen hjemmelavet fiskestang og går ned til åen. Her står hun lidt tid, indtil brødet falder af. På dette tidspunkt, har hun stået længe nok nede ved åen, til at få øje på de mange andre muligheder der byder sig.  Hun får blandt andet fundet smådyr og bevæger sig fra kanten af åen og ud i selve vandet hvor hun er i gang med at udforske.

Drengen og jeg kommer til, da vi er færdige med fælderne. Vi får leget hele vejen op og ned ad åen. Løber rundt i vandet, hopper fra sten til sten, udforsker og undersøger åen, i timer.

Det var vigtig for mig at få denne oplevelse med pigens proces af den hjemmelavet fiskestang med, trods jeg ikke fik taget billeder af det moment. Jeg viste godt brødet ikke kunne holde. Jeg viste også godt at der ikke var store fisk i åen. –Men pigen var i et flow, hvor kreativitet, udfordring og udvikling var drivkraft og skulle selvfølgelig ikke bremses i denne proces.

At sætte fælderne op, blev lige pludselig en lille del, af en større oplevelse for os alle tre. Det var ikke en del af planen, ligesom jeg ikke havde forventet den større dreng, ville og kunne bruger timer i skoven på denne måde. 

Bladtegninger med kul.

Om efteråret kan der laves mange forskellige aktiviteter med træernes mange blade. Jeg har valgt at lave kul aftryk af blade, da dette er en nem, overskuelig og spændende aktivitet, for mange målgrupper. Processen starter på selve skovturen hvor der indsamles de materialer, der skal bruges til aktiviteten, og er en oplevelse i sig selv.

Når man ligger papiret ovenover bladet, giver det den bedste effekt, hvis bladet ligger med den side opad, hvor strukturen er mest tydelig. Der er herefter eget valg hvor mørk eller lys aftrykket skal være. Barnet kan få øje på mønster i bladende, som oftest tages forgivet og måske endda var ukendt for barnet. Dette kan gøre processen spændende og interessant og vække barnets nysgerrighed og opmærksomhed.

Man kan bruge almindelige blyandet, i stedet for kul. –Dette gør processen lidt mere vanskeligt for mindre børn, da papiret går i stykker, hvis der bliver trykket for hårdt. Hvis man bruger kul kan man give det en let omgang hårspray til sidst for, at forhindre kulet tværer for meget ud med tiden.-Man skal dog være obs. på, at hårlakken, gør tegningen lidt mere mørk. 

Ramme til billedet.

Ud af 4 grene kan man bygge en flot ramme. Her er grenene bare blevet knækket så de passer nogenlunde i størrelsen. Rammen er bundet sammen med noget snor, men kunne være blevet limet eller sømmet, alt tilpasset efter målgruppen og mulighederne.

Tegningerne bliver limet på med en limpistol og giver et rigtig flot resultat. 

De flotte billeder af bladene kan navngives og hænges op, så man kan identificerer og sammenlinje træer og blade, som senere vil blive fundet og indsamlet. Det vil give en viden og bevidsthed omkring, at træerne ikke bare er et træ, men f.eks. et Ahorn. - Og at der er mange forskellige træer, som hedder noget forskelligt.

    

Dukkeproces

Fremstilling af dukkeproces.

Hoved og hænderne på dukken er formet og fremstillet i træmesse. Et materiale som er let at arbejde med, og ikke vejer for meget. –Dog tager træmassen noget tid at tørrer, og et dukkehoved på ca. 5-10 cm. kan tage op til en uge i stuetemperatur, før det er helt tørt.

Tørrer processen er derfor noget man bør tage høje for i sin planlægning, så børnene/deltagerne ikke føler at processen ender brat. Under tørrer perioden, kan man begynde at lave kroppen til dukken og udvælge noget materialer til dukkens tøj, samt en opstart i dette.

Kroppen er lavet af træsumper, hvor der er borret huller og sat sammen med ståltråd. 

Hovedet får den første gang maling efter tørreperioden. Jeg vælger udelukket at benytte primærfarverne til dette. Gul, Blå, Rød, Sort og Hvid.

Mit første forsøg af blanding ser umildbart rigtig godt ud.

Der er noget gul, lidt rødt og meget hvid.

-Men desværre har jeg blandet for lidt og må forsøge igen.

Jeg får en hel anden farve end den første som jeg var begyndt med. Men det gør ikke så meget, for samlinet med den nye farve, kan jeg se, at den gamle var alt for gul.

Hovedet er malet med den første blandet farve og hænderne med den nye. 

Jeg maler alle dele med den nye farve og er godt tilfreds. –Indtil den tørrer og nu er blevet alt for lyserød.

Næste skridt: Jeg tænker at farven kan redes med lidt skygger og lys, som kan give ansigtet lidt struktur.