En spontan aktivitet og oplevelse.

I faget VNT bliver aktiviteter dokumenteret med foto. Jeg vælger at beskrive en oplevelse, hvor jeg ikke fangede selve momentet på kamera, men da forløbet var så berigende, beskriver jeg det alligevel.

Ikke alt forløber som planlagt. – Men det er ikke ens betydning med, at man skal forhindre processen. Jeg skulle have 2 børn med på skovtur.

Vi havde taget nogle krukker med som vi ville bruge som fælder til nogle af skovbundens dyr. Vi havde nogle brødrester og noget sukker med til at lokker dyrene ned i fælderne. Udover det, havde vi lidt værktøj, blandt andet en lille skovl, snor og mm. 

Vi kommer ud til min biotop, hvor vi slår os ned. Pigen får straks øje på åen der løber igennem biotopen og mener, på trods det ca. 10 cm. dybe vand, må der må være store fisk i åen, som hun kan fange.

Drengen pakker fælderne ud som planlagt og da jeg er optaget omkring dette, finder pigen selv en mulig løsning for at fange sin store fisk. Hun skal bruge noget snor og har selv fundet en lang pind. Jeg hjælper hende med at binde noget snor fast i den ene ende, af den lange pind. –Så skal hun bruge noget madding og finder nogle brødrester i tasken. Jeg hjælper hende med at binde et hotdogs-brød fast i den anden ende af snoren, velviden at brødet efter kort tid, vil går i opløsning og falde af.

Pigen er godt tilfreds og stolt af sin egen hjemmelavet fiskestang og går ned til åen. Her står hun lidt tid, indtil brødet falder af. På dette tidspunkt, har hun stået længe nok nede ved åen, til at få øje på de mange andre muligheder der byder sig.  Hun får blandt andet fundet smådyr og bevæger sig fra kanten af åen og ud i selve vandet hvor hun er i gang med at udforske.

Drengen og jeg kommer til, da vi er færdige med fælderne. Vi får leget hele vejen op og ned ad åen. Løber rundt i vandet, hopper fra sten til sten, udforsker og undersøger åen, i timer.

Det var vigtig for mig at få denne oplevelse med pigens proces af den hjemmelavet fiskestang med, trods jeg ikke fik taget billeder af det moment. Jeg viste godt brødet ikke kunne holde. Jeg viste også godt at der ikke var store fisk i åen. –Men pigen var i et flow, hvor kreativitet, udfordring og udvikling var drivkraft og skulle selvfølgelig ikke bremses i denne proces.

At sætte fælderne op, blev lige pludselig en lille del, af en større oplevelse for os alle tre. Det var ikke en del af planen, ligesom jeg ikke havde forventet den større dreng, ville og kunne bruger timer i skoven på denne måde.