Tekstil opgave. Læder.

Jeg havde noget sort læder tilovers, som jeg valgte at lave nogle sæler ud af. Ville ikke risikerer at nålen på symaskinen sprang, så derfor syede jeg sælerne fast med nål og tråd i hånden. Læder er fint at klippe i og det travler ikke så let. Derfor er det ikke blevet syet op langs siderne. 

Jeg har dækket syningen med en perle.

Tekstil opgave. Symaskineprojekt.

Mit forsøg på at sy en bluse og et par bukser i dukkestørrelse på en symaskine.
Stoffet er 100% bomuld.

  
Først havde jeg lavet et mønster, som jeg kunne klippe efter. Her ses 2 armer, og et dobbelt-foldet for og bagstykke til en bluse.

Det samme havde jeg lavet til bukserne.

Der blev syet og sprættet lidt op igen.

 Men det lykkes dog at give min mand nogle klæder.

Tekstil opgave. Strik.

Strik. 

Selve læreprocessen med at slå masker op og strikke er ikke så vanskeligt og indviklet at huske og lærer. –Men det kræver et godt kendskab og overblik for at opdage fejlende i det tidlige forløb. Det der skal opøvelse i processen, er selve teknikken i stikningen. 

Mine begynder fejl:

Jeg startede med 12 masker, som hurtig blev til 13 og 14 masker. Det ses tydeligt på billedet, at stiktøjet varierer lidt i bredden. Jeg fandt ud af, at fejlen ofte opstod, når garnet lå øverst over stikpinden og ikke nede under. Her fik jeg let lavet en ekstra maske. Dernæst er det tydeligt at se, at der på midten er meget løse masker. Det kom af, at jeg spændte rigtig meget i hænderne og finger i starten, og forsøgte derfor at løsne dette lidt op. (Lidt for meget)

– Det kræver øvelse og tilvænning at få et jævnt fint stikværk ud af processen. Dette lykkes lidt bedre i mit andet forsøg, selvom det stadig ikke er fejlfrit.    

En spontan aktivitet og oplevelse.

I faget VNT bliver aktiviteter dokumenteret med foto. Jeg vælger at beskrive en oplevelse, hvor jeg ikke fangede selve momentet på kamera, men da forløbet var så berigende, beskriver jeg det alligevel.

Ikke alt forløber som planlagt. – Men det er ikke ens betydning med, at man skal forhindre processen. Jeg skulle have 2 børn med på skovtur.

Vi havde taget nogle krukker med som vi ville bruge som fælder til nogle af skovbundens dyr. Vi havde nogle brødrester og noget sukker med til at lokker dyrene ned i fælderne. Udover det, havde vi lidt værktøj, blandt andet en lille skovl, snor og mm. 

Vi kommer ud til min biotop, hvor vi slår os ned. Pigen får straks øje på åen der løber igennem biotopen og mener, på trods det ca. 10 cm. dybe vand, må der må være store fisk i åen, som hun kan fange.

Drengen pakker fælderne ud som planlagt og da jeg er optaget omkring dette, finder pigen selv en mulig løsning for at fange sin store fisk. Hun skal bruge noget snor og har selv fundet en lang pind. Jeg hjælper hende med at binde noget snor fast i den ene ende, af den lange pind. –Så skal hun bruge noget madding og finder nogle brødrester i tasken. Jeg hjælper hende med at binde et hotdogs-brød fast i den anden ende af snoren, velviden at brødet efter kort tid, vil går i opløsning og falde af.

Pigen er godt tilfreds og stolt af sin egen hjemmelavet fiskestang og går ned til åen. Her står hun lidt tid, indtil brødet falder af. På dette tidspunkt, har hun stået længe nok nede ved åen, til at få øje på de mange andre muligheder der byder sig.  Hun får blandt andet fundet smådyr og bevæger sig fra kanten af åen og ud i selve vandet hvor hun er i gang med at udforske.

Drengen og jeg kommer til, da vi er færdige med fælderne. Vi får leget hele vejen op og ned ad åen. Løber rundt i vandet, hopper fra sten til sten, udforsker og undersøger åen, i timer.

Det var vigtig for mig at få denne oplevelse med pigens proces af den hjemmelavet fiskestang med, trods jeg ikke fik taget billeder af det moment. Jeg viste godt brødet ikke kunne holde. Jeg viste også godt at der ikke var store fisk i åen. –Men pigen var i et flow, hvor kreativitet, udfordring og udvikling var drivkraft og skulle selvfølgelig ikke bremses i denne proces.

At sætte fælderne op, blev lige pludselig en lille del, af en større oplevelse for os alle tre. Det var ikke en del af planen, ligesom jeg ikke havde forventet den større dreng, ville og kunne bruger timer i skoven på denne måde. 

Bladtegninger med kul.

Om efteråret kan der laves mange forskellige aktiviteter med træernes mange blade. Jeg har valgt at lave kul aftryk af blade, da dette er en nem, overskuelig og spændende aktivitet, for mange målgrupper. Processen starter på selve skovturen hvor der indsamles de materialer, der skal bruges til aktiviteten, og er en oplevelse i sig selv.

Når man ligger papiret ovenover bladet, giver det den bedste effekt, hvis bladet ligger med den side opad, hvor strukturen er mest tydelig. Der er herefter eget valg hvor mørk eller lys aftrykket skal være. Barnet kan få øje på mønster i bladende, som oftest tages forgivet og måske endda var ukendt for barnet. Dette kan gøre processen spændende og interessant og vække barnets nysgerrighed og opmærksomhed.

Man kan bruge almindelige blyandet, i stedet for kul. –Dette gør processen lidt mere vanskeligt for mindre børn, da papiret går i stykker, hvis der bliver trykket for hårdt. Hvis man bruger kul kan man give det en let omgang hårspray til sidst for, at forhindre kulet tværer for meget ud med tiden.-Man skal dog være obs. på, at hårlakken, gør tegningen lidt mere mørk. 

Ramme til billedet.

Ud af 4 grene kan man bygge en flot ramme. Her er grenene bare blevet knækket så de passer nogenlunde i størrelsen. Rammen er bundet sammen med noget snor, men kunne være blevet limet eller sømmet, alt tilpasset efter målgruppen og mulighederne.

Tegningerne bliver limet på med en limpistol og giver et rigtig flot resultat. 

De flotte billeder af bladene kan navngives og hænges op, så man kan identificerer og sammenlinje træer og blade, som senere vil blive fundet og indsamlet. Det vil give en viden og bevidsthed omkring, at træerne ikke bare er et træ, men f.eks. et Ahorn. - Og at der er mange forskellige træer, som hedder noget forskelligt.

    

Dukkeproces

Fremstilling af dukkeproces.

Hoved og hænderne på dukken er formet og fremstillet i træmesse. Et materiale som er let at arbejde med, og ikke vejer for meget. –Dog tager træmassen noget tid at tørrer, og et dukkehoved på ca. 5-10 cm. kan tage op til en uge i stuetemperatur, før det er helt tørt.

Tørrer processen er derfor noget man bør tage høje for i sin planlægning, så børnene/deltagerne ikke føler at processen ender brat. Under tørrer perioden, kan man begynde at lave kroppen til dukken og udvælge noget materialer til dukkens tøj, samt en opstart i dette.

Kroppen er lavet af træsumper, hvor der er borret huller og sat sammen med ståltråd. 

Hovedet får den første gang maling efter tørreperioden. Jeg vælger udelukket at benytte primærfarverne til dette. Gul, Blå, Rød, Sort og Hvid.

Mit første forsøg af blanding ser umildbart rigtig godt ud.

Der er noget gul, lidt rødt og meget hvid.

-Men desværre har jeg blandet for lidt og må forsøge igen.

Jeg får en hel anden farve end den første som jeg var begyndt med. Men det gør ikke så meget, for samlinet med den nye farve, kan jeg se, at den gamle var alt for gul.

Hovedet er malet med den første blandet farve og hænderne med den nye. 

Jeg maler alle dele med den nye farve og er godt tilfreds. –Indtil den tørrer og nu er blevet alt for lyserød.

Næste skridt: Jeg tænker at farven kan redes med lidt skygger og lys, som kan give ansigtet lidt struktur.     

Studerer regnormen.

Inden regnormene kommer på deres hotel, tæller vi dem og måler hvor lange de er. 

Sofie holder ormen og mærker dens bevægelse og de mange led den benytter.  

Vi måler regnormene ved at lade dem strække sig godt ud på et papir, hvor vi sætter blyantstreger. Vi er opmærksomme på, hvor små de kan gøre sig og hvor lange de kan gøre sig. Ledfunktionen.  

Ormene får fred og
 ro i deres midlertidig hjem

2 hoteller med 6 orme i hver. 

Middagen er serveret. 

Hotellet er indviet. Krykkerne kommer til opbevaring i kælder hvor der er mørk og køligt. De skal være fugtig hele tiden, da ormene dør hvis de tørre ud.  

Matrialler til ormebo

Efter tilegnelse af viden omkring ormens trivselvilkår, fik vi fundet materialer til at lave et fint orme bo. Det blev faktisk til 2 hele orme bo, med 6 orme i hver:-)

Sofie fylder skiftevis jord og sand i krykkerne. Vi har valgt glaskrykkerne for at få ormenes gange synlige. 

Sofie fandt et fint sted, hvor der skulle graves efter orme, og der blev indsamlet 12 orme i forskellige størrelser.

Dagens fangst:-) 

Dyreholds opgave. - At bestemme sig for et dyr.

Emne: Dyr i skovbunden.  

Målgruppen: Børnehavebørn.

At bestemme sig for et dyr? – Ormen.

Jeg valgte først at gå på biblioteket for at finde en børnebog om smådyrene i skovbunden. Jeg fandt ”Sjov i naturen med Sabastian (2006) som indeholder mange faktor omkring pasningen og gode ideer til fangst og aktiviteter om dette emne og til denne målgruppe. Sammen med min datter Sofie på 5 år kiggede vi bogen igennem.  Hun udviste stor begejstring omkring ormene og viste præcis hvor de kunne findes. Af baggrund af denne store interesse hun havde omkring dette dyr, besluttede vi os for at holde orme og studere deres levevilkår. Hvad er forskellen mellem orme og mennesker, deres kost, deres vilkår, deres styrke og svagheder.   

Efter lidt højtlæsning er der allerede en god fornemmelse omkring ormens levevilkår, som er  blevet begrebsliggjort og uddybet.  

Næste skridt er at finde de få materialer dette orme bo skal bestå af.  

Nyt fra biotop.

Det er noget tid siden, jeg sidst var på besøg ude ved min biotop. Det gjorde dog ikke oplevelsen mindre, men tværtimod. Fra jeg drejede af ved vejen og ind mod skoven, blev jeg overrasket af den hule der mødte mig. Skoven havde fået et grønt tag foroven. Smukt. 

Det næste der fangede min opmærksomhed, da jeg nærmede mig min biotop var, at åen som løber igennem området, næsten var helt i stilstand. Hvor man i foråret kunne høre den nærmest bruse afsted, var der få steder, hvor der slet ikke var noget vand.

 

Jeg har ledt efter mine 5 planter. Mine 2 små grandtræer ligner selv selv. Mosen er der stadig. - Men hvor er vorteroden?? Tror jeg fandt min døvnælde, som er på billedet ovenover. Derudover fandt jeg de ahorntræer, som jeg havde fundet et blad af. Der er en del ahorntræ på min biotop, men de er meget små, med tynde stammer. 

Nyt fra dyrene på min Biotop i August.

De første dyr jeg mødte var biller og dræbesnegle. Det har småregnet lidt de sidste par dage. Herefter kom skovsneglen, og da jeg havde bevæget mig lidt rundt på biotopen, begyndte frøerne at hoppe rundt omkring 

mig. Der var mange af dem og de var ikke så store igen. De prøvede at gemme sig under grene og blade. Jeg fik lidt billeder af dem.

Have sneglen er stadig til at finde. 

Skovsneglen. 

Min lille brune frø. Meget hurtig og svær at fange på kamera:-) De befandt dem alle sammen på land, og svære at se pga. den brune farve.

Der var rigtig mange biller at finde især midt på stierne.

Snegl og orm fra Biotopen

Dette er en havesnegl (Cepaea hortenses), som findes i mange forskellige farver. Havde kanten på husets munding været mørk, have det været en Lundsnegl (Cepaea nemoralis) Arten er almindelig i Danmark og kan ses i foråret til efteråret. Går i dvale om vinteren. Have sneglen kan være ens farvet, eller have 5 sorte striber som snor sig på sneglehuset. Den spiser planter, og kan ikke bygge dens hus, på steder med højt kalkindhold i jorden. Lever i skove, Det åbne land, og ved vandhuller

Der findes 20 forskellige arter af regnorme i Danmark. De er en vigtig del af nedbryder kæden  som spiser døde planter og dyr, og laver det om til jord. Orme har små bitte led med 8 små børster på hvert led. De bruges til at skubbe ormen fremad i jorden. De tåler ikke får meget lys, og må ikke udtørre  Ormen får et bælte på, når de er kønsmodne. (Kan ses på den orm, som jeg fandt i skoven.) De er tvekønnet, og er i starten hanner som parer sig med hinanden. Først noget tid derefter sker befrugtningen og de bliver til hunner. Herefter ligger æggene samlet i en lille kononne, som ligner en lille citron, nedgravet i jorden 3-4 mdr. før den udklækker med små regnorme.  Regnormen kan godt overleve, selv ved at blive skåret over. Bare det er efter bælte-punktet og nedefter.    

Frø fra min biotop.

Butsnudet frø, som jeg tro dette er.

Spiser insekter, snegle og somme tider orme. Er selv truget af mange dyrarter f.eks. fugle. Graver sig ned i mudder, eller på land om vinteren, og yngler ved vandhuller i foråret. Efter yngling trækker den igen, lidt op på land. Er en truget dyreart, men må i begrænset omfang indsamles til undervisning.  

Den var simplehen så hurtig, men lige et lille frølår :-) 

Sort skovsnegl fra biotopen

Sort skovsnegl. Udbredt i hele landet. Spiser planter og dens slim afholder mange dyr i at spise den, mens andre f.eks. pindsvin ikke lader slimen være en forhindring.  Den kan blive 10 til 18 cm. Lang. Kan have en mere brunlig farve og forveksles med dræbersneglen (Iberisk skovsnegl)   

Salamandere fra min biotop

Har her fundet en ”Lille vandsalamandere”. De minder om små 4 ben, men er i familie med padder. Kan blive op til 28 år, i fangeskab. Dette er en Hun- salamander, da hannen har en mere spids ryg.

De overlever på land i vinteren gravet ned i jorden, og søger til vandhuller om foråret, hvor de yngler. Først minder det om små haletudser som lever i vandet, som så senere udvikler sig til salamanderen. Denne salamander er en af de store af dens slags, da de normalt måler 5-7 cm. Og denne var lidt større. Der findes 3 arter af salamandere i Danmark. Lille vandsalamandere, Store vandsalamandere, og Bjergsalamandere.   

Lige en kort til fangeskab, og derefter ud i det fri. 

Døvnælde

Mon det er en Døvnælde ( Plante 3. ) jeg har fundet her?

 Det stemmer overens med de fine hår, jeg tidligere har skrevet om. Jeg venter med spænding og ser om der sker noget blomstring i maj – august mdr.
http://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8vn%C3%A6lde

Ahorn

Ahorn kaldes også for Ær eller Valbirk. Har højt liggende rødder, og helikopter lignede frugt. Kan sammenligenes meget med Løn, men til forskel har Ahorn træet vandlignede saft, hvor Løn har en hvid mælkelignede saft. Saften fra Ahorn kan koges og bruges til sirup.

Stammen er ofte gaffelformet, og grenene er stive og opadrettet. Barken er først brun og glat, og senere gråbrun og til sidst afskallet i flager med rødbrun underbark.

Bladende er formet som en håndlap med små hakker i kanten. Oversiden er græsgrøn, undersiden grågrøn. Høstfarven er brun eller gul. Bladstilken er rød. Den blomster sidst i maj, og sidder samlet i klaser og er grønlige.

Ahorn kan vokse i mange forskellige jordtyper, men fortrækker muldrigt jord.

  http://da.wikipedia.org/wiki/Ahorn

Mos Plante

Der findes omkring 12000 forskellige mos arter i verden, hvor ca. 600 af dem befinder sig i Danmark. De fleste mos arter trives i skygge og i fugtige omgivelser, men der er også mos arter, der kan trives i sol og tørre omgivelser.  Det mest mos rigeste sted, er dog i skoven, hvor det kan foremere som et tæppe på skovbunden og op ad træets stamme. Mos er bløde planter, uden rødder og som foremere sig via sporer og bliver ca. 1-10 cm høje. Først spirer sporen, og udvikler sig til protomera, som ligner et net / filter af små grønne tråde. Herpå dannes små knobber, som udspringer mosplanten som vi kender den, (Også kaldt gamefyt) Gamefyten udvikler desuden hunlige eller hanlige kønsorganer. De hanlige er forsynet med svingtråde, som kan række og befrugte de hunlige kønsorganer.  (Se forskellen på modellen nederst til venstre)  

Når befrugtninger er sket, udvikles næse generation, på samme plante. Det kaldes sporofyten, og er en lang stilk. Øverst på stilken dannes et sporehus, som er dækket af en hætte, kaldt kalyptra. Når hætten falder af, spreder sporerne sig. (Se modellen nederst til højre) 

Moses betydning: Har en vigtig funktion for mikroklimaet, for dyr og insekter. Ses i Europa som noget som skal bekæmpes, men udnyttes og accepteres i f.eks. i en japansk have.  

 http://da.wikipedia.org/wiki/Mosser

Fra min biotop. Mos på stor sten.